Formålet er at hæve udbytterne ved praktisk dyrkning af vinterraps markant for at styrke landmændenes økonomiske resultat og samtidig sikre en ressourceeffektiv udnyttelse af alle indsatsfaktorer i dyrkningen af vinterraps.
Aktiviteter i projektet
Der analyseres sammenhænge mellem dyrkningsindsatsen og de økonomiske resultater af vinterrapsdyrkningen hos danske landmænd. Der fokuseres på de kritiske faser: Etablering, overvintring, gødskningsstrategi samt håndtering af skadedyr og svampe. I analyserne af dyrkningen indgår variationen i udbytter inden for og mellem vinterrapsmarker, derudover sammenholdes observationer og data direkte fra marken med data, der kan indsamles fra eksempelvis satellitter. Der suppleres med resultater af markforsøg med etablering og dyrkning af vinterraps.
Projektet er planlagt som et treårigt projekt, hvor indsatsområderne tilpasses ud fra de i projektet indsamlede erfaringer og forsøgsresultater.
Effekten er at hæve udbyttet i vinterrapsdyrkningen i Danmark markant, og hermed styrke danske planteproducenters konkurrenceevne.
SEGES arbejder på at finde den optimale balance mellem plantetal, type af sort og såtidspunkt? Det undersøger vi ved Bramstrup Gods, og i videoen kan du høre, hvordan vi gør det, og hvor du kan finde resultaterne.
Ensartede vinterrapsmarker kan høstes direkte, mens uensartede marker med fordel kan skårlægges eller nedvisnes. Høstmetoden kan besluttes på skårlægningstidspunktet, når afgrøden har et guligt skær.
SEGES arbejder på at få viden, der kan optimere det økonomiske udbytte i vinterraps, f.eks. ved, at vi mindsker behovet for vækstregulering. Derfor gennemfører vi forsøg med forskellige sorter – en til tidlig og en til sen såning.